Her finder I korte videoer, hvor Miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Mette Hoffgaard Ranfelt fortæller om emner indenfor affald og forebyggelse af affald.

Affaldspyramiden

Affaldspyramiden viser, hvordan vi bedst kan håndtere vores affald så bæredygtigt som muligt.

Se videoen

Nu hvor I er blevet klogere på, hvad affaldspyramiden er, kan I diskutere spørgsmålene herunder:

  • Hvad kender du, der kan genanvendes eller genbruges?

  • Hvordan kan man forebygge, at affald skabes?

Cirkulær økonomi

Cirkulær økonomi er en måde at tænke hele samfundets økonomi på. I mange år har vi tænkt vores økonomi som lineær. Det betyder, at vi udvinder råstoffer, vi anvender til at fremstille produkter, som vi forbruger og til sidst smider ud. Med sådan en model, går utrolig mange ressourcer tabt.

Se videoen

Nu hvor I er blevet klogere på cirkulær økonomi, kan I diskutere spørgsmålene herunder:

  • Hvad er forskellen på lineær og cirkulær økonomi?

  • Hvordan kan cirkulær økonomi gøre en forskel?

  • Hvilke ting kan I forestille jer, at man godt kunne genbruge eller genanvende, som man ikke gør i dag?

Plastik

Der er mange årsager til, at plastik bliver talt om som en af de helt store syndere i det samlede globale CO2-regnskab. Der produceres så meget plastik, at hvis plastik var et land i verden, ville det være den 5. største udleder af CO2.

Se videoen

Nu hvor I er blevet klogere på plastik, kan I diskutere spørgsmålene herunder:

  • Hvorfor er plastik et problem?

  • Hvad gør EU for, at vi producerer mindre plastik?

  • Hvad kan man selv gøre for at forbruge mindre plastik?

Affald

Danskerne er et af de folkefærd i Europa, der producerer mest affald pr. indbygger. Det er måske en af årsagerne til, at affald i naturen er et udbredt problem herhjemme. Problemet med henkastet affald i naturen er svært at komme til livs, også selvom syv ud af ti danskere mener, at det er forkert at smide affald fra sig.

Se videoen

Nu hvor I er blevet klogere på affald i Danmark, kan I diskutere spørgsmålene herunder:

  • Hvorfor er det et problem, at danskere producerer så meget affald?

  • Hvad kan man selv gøre for ikke at smide lige så meget ud?

Engangsemballage

Når vi taler om plastik, taler vi også ofte om engangsemballage, som er den form for indpakning, der kun anvendes én enkelt gang.

Se videoen

Nu hvor I er blevet klogere på engangsemballage, kan I diskutere spørgsmålene herunder:

  • Hvilke produkter kan I komme i tanke om, er pakket ind i engangsemballage?

  • Hvorfor er ting pakket ind i emballage?
  • Kunne I forestille jer, at produkterne var pakket ind anderledes?