Introduktion

Overgangen til et affaldsfrit samfund, hvor vi lever og forbruger på bæredygtige måder, kan være kompleks og ikke lige til. Det kræver både, at der findes disse bæredygtige løsninger, og at forbrugerne hjælpes til at ændre adfærd.

I dette forløb skal I arbejde med innovation og design metode, for at komme med svar på nogle af de mange udfordringer, samfundet står i, hvis vi skal omstilles til cirkulær økonomi. Innovation er at tænke eksisterende løsninger på en anderledes måde. Ideen skal være til nytte for andre og give værdi ud for et menneskeligt perspektiv. Design metoder kan strukturere og udfordre til at finde nye løsninger fra vidensskabelse til idéudvikling til et produkt.

Ved komplekse problemer er det særligt fordelagtigt at arbejde i teams, for at opnå de bedste løsninger. Det kræver store samarbejdsevner at arbejde produktivt i et team, som integrerer de individuelle styrker til en fælles sammenhængende løsning.

Komplekse problemer løses, og det stærkeste design skabes: altid i et fællesskab. Skal der fx fremstilles en ny vaccine, samarbejdes der på tværs af lægemiddelvirksomheder, kemivirksomheder og fabrikker. Alle har vigtige input til projektet.

Derfor er det gode samarbejde afgørende, når I skal til at løse komplekse problemstillinger. I forløbet skal I dermed ikke blot skabe innovative løsninger gennem undersøgelser, analyser og ikke mindst kreativitet. I skal også eksperimentere med forskellige samarbejdsmetoder, der kan give konkrete redskaber til at fokusere og arbejde sammen.

Viden om affald og bæredygtighed

billede af ikon

Viden om aktuelle og virkelighedsnære problemstillinger inden for affald og cirkulær økonomi.

Innovation og designmetode

billede af ikon

Systemisk arbejde med kreative udviklingsprocesser fra idé til kvalificeret værdiskabende handling.

Kollaboration

billede af ikon

Deltage i et dynamisk fællesskab hvor opgaveløsning udføres i gensidig afhængighed ved fælles ansvar, ikke uddelegering.


Vidensskabelse

Gå i grupper fx 3-4 personer.

Her under er der 3 emner, som gruppen kan vælge mellem. I kan også finde og undersøge et selvvalgt emne, der handler om affald, som I synes, kunne være interessant.

Klik på billedet for at få viden om emnet.

Understeg hvad du synes er vigtige pointer, mens du læser.

Vandflasker

Værktøj

Tøj

Tal i gruppen om:

Vandflasker

  • Hvilke årsager er der til behovet for engangs-flaskevand?

  • Hvilke muligheder er der for at undgå engangs-flaskevand?

  • Hvorfor er det ikke helt fint, hvis blot flaskerne pantes, når indholdet er drukket?

  • Udvælg et fakta, og tegn en model.

Værktøj

  • Hvilke behov dækker værktøj?

  • Hvorfor er værktøj en så stor klimabelastning?

  • Hvilke udfordringer er der ved deleøkonomi?

  • Udvælg et fakta, og tegn en model.

Tøj

  • Hvilke miljøbelastende led er der i produktion af tøj?

  • Hvem kan tage skade af, at tøj er produceret af plastfibre?

  • Hvorfor er det danske forbrug højere end andre landes?

  • Udvælg et fakta, og tegn en model.