Problemanalyse

Lav en problemanalyse af det emne I har valgt.

Formålet er at kortlægge relevant viden, for at skabe overblik over, og få en dybere forståelse af, problemets kerne i jeres emne.

I får også brug for dette overblik senere, til at argumentere for, hvilken indflydelse jeres senere løsningsforslag kan have.

Udfyld skemaet ud fra den læste problemtekst, og tilføj evt. ved at søge yderligere information om jeres valgte område på nettet.


Brain Break

Et "Brain break" er en kort pause fra den aktivitet, man sidder med. Formålet er at give hjernen en kort pause og dermed få ny energi til det videre arbejde. Brain breaks er dermed andre ord strategiske måder at hjælpe hjernen med at få bedre mulighed for at præstere optimalt. Vores hjerne har nemlig ligesom vores muskler brug for pauser for at yde på bedst mulig vis. Her er brain breaks et super godt redskab til at flytte fokus fra en aktivitet til en anden, og dermed benytte andre områder af hjernen. Kort sagt skal du skifte fokus, for at øge fokus.

Forskellige mennesker finder på forskellige ideer, fordi de tænker forskelligt.

Når vi arbejder sammen om at finde løsninger, bigrager hver i sær med forskellige perspektiver, og tilsammen kan de bedste løsninger opstå.

For at nå frem til de mest optimale løsninger er det dog vigtigt, at vi tør udfordre hinandens ideer og justere på ideen, til den når sit bedste potentiale.

I det videre forløb får I brug for at beslutte til- og fravalg sammen, og her er det vigtigt, at I kan indgå kompromiser med hinanden, hvor jeres projekt er et projekt, som alle tager del i og spiller ind til.
Og nogle gange kan det også være ret svært at tænke kreativt på kommando.

Denne brain break kan hjælpe til kreativ kick start, at tænke ud af boksen og at samarbejde.

Sådan gør I:

  • Find et blankt stykke papir for hver deltager I er i gruppen og sid med papiret foran jer.

  • Fra nu af må der ikke tales sammen.

  • I får nu 20 sekunder til at tegne noget på papiret, det kan være hvad som helst.
    Kan du ikke finde på noget kan du lukke øjnene og blot lave streger, uden at det behøver at være noget specifikt.


  • Efter 20 sekunder gives papiret videre til personen til venstre.

  • I får nu 20 sekunder til at fortsætte med at tegne videre på jeres makkers tegning.

  • Forsæt sådan i ca. 3 minutter.


Brain storm

Nu er det tid til at brain storme. Brain storm er en kreativitetsteknik, der anvendes til at udvikle løsninger. Det er vigtigt at brain stormen udføres i et kreativt miljø, hvori al kritik er forbudt og alle ideer er velkomne. Kritik af idéer, kvæler nemlig den kreative proces.

Sådan gør I:

  • Hav problemanalyses fremme og gennemgå den kort.

  • Lav et post it og skriv jeres emne på (vanflasker, værktøj eller tøj).

  • Lav derefter et post it med teksten: "dårlig ide", "besværlig ide", "sjov ide", "god ide" på hver sin post it og placer dem med god afstand til hinanden. Disse kategorier kan I tænke i, når I skal finde på ideer, og de kan minde jer om, at ideer gerne må være urealistiske og skøre.

  • Når I får en ide skriv den på et post it, jo flere, jo bedre, alle ideer er velkomne.

  • Udfyld noget til alle kategorier.

I klassen kan I evt. holde konkurrence om hvem der har flest ideer på tid.


Evaluer ideerne

Gennemgå jeres ideer og tal om, hvilke ideer der har potentiale. Udvælg et par stykker ud.

Efterudvikl på ideerne ved at sætte flere ord på ideen, og kom med input til, hvordan løsningerne kan forbedres.

Vurder jeres ideer ud for affaldshierarkiet, og tal om løsningen kan være på de bredere trin.

Tal frem til den løsning, som I synes er den bedste løsning, som I vil gå videre med.


Brain break

Når vi er kreative, bruger vi mange områder i vores hjerne.

Hvis man skal koncentrere sig i længere tid, rammer vi ofte et punkt, hvor vores performance falder.

Koordinationsøvelser kan forbedre din hjernens ydeevne. Når du skal koordinere dine bevægelser, og særligt med nye krydsbevægelser med både højre og venstre side af kroppen, stimuleres hjernebjælken, således at din hjerne kan overføre information hurtigere fra den ene hjernehalvdel til den anden. Hjernebjæl­kens ydeevne har indflydelse på vores indlæring, hukommelse og motivation.

Den aktivitet, I skal til nu, handler om, at I skal samordne jeres kroppes bevægelser i forhold til hinanden. Aktiviteten stimulerer dermed ikke blot jeres korordination, og dermed hjernebjælken, men har også fokus på det fortsat gode samar­bejde.

Sådan gør I:

  • Inddel jer i mindre grupper af ca. 6-8 elever

  • Til jer i en rundkreds i gruppen

  • Hver gruppe får en bold, en ærtepose eller en sammenrullet sok

  • Bolden, ærteposen eller sokken sendes nu på tværs af rundkredsen i en tilfældig rækkefølge uden at kaste til de man står lige ved siden af. Alle skal røre bolden, men kun én gang, så vender bolden tilbage til den person, som begyndte

  • Forsæt med at kaste bolden i det etablerede mønster

  • Når hver gruppe er klar modtages en bold der skal sendes medudret til sidemanden rundt i cirklen, mens mønsteret med første bold stadig fortsætter

  • Hvis gruppen har styr på de to bolde, modtages endnu en bold der sendes mod urets retning rundt i cirklen

  • Udfordre jer selv ved at øge tempoet

(husk I er et hold, der skal arbejde sammen!)


Udfyld idepapiret

Svar på idepapiret i gruppen.

Her skal I bla. undersøge, om der findes andre lignede løsninger.

Det kan være at jeres ide udvikler sig undervejs - det gør ikke spor.
Det betyder blot at jeres løsning bliver endnu bedre.


Udvikl jeres løsning

At forbruge mindre (eller på nye måder) kræver en grundlæggende adfærdsændring hos forbrugerene.

Nudging er at påvirke folks handlinger i en retning med selve designet af produktet.

De fleste mennesker ved godt, hvad de bør gøre. Fx. hvad der er det sunde valg. Men har måske alligevel svært ved at handle efter det, fordi de er styret af en dårlig vane.

Nudging kan være hylden udenpå Københavnske skraldespande, der gør det mere ligetil for borgere at sortere dåser og flasker fra, frem for at smide dem ned sammen med resten af skraldet. Måske kommer der nogen forbi, der gerne vil tjene en ekstra krone.

Eller i Sverige, hvor et eksperiment undersøgte, om man kunne få flere folk til at tage trappen, frem for rulletrappen, ved at få trappen til at ligne et klaver og sige lyde, når der blev trådt på et trin - det virkede!

Overvej om I kan tilføre jeres design yderligere for at hjælpe brugerne, ved at gøre det lettere eller sjovere for dem at vælge jeres løsning.

Bliv inspireret af disse strategier:

1. Giv feedback

Feedback bekræfte os, når vi gør det rigtige, eller gøre opmærksom på forbedringer.

Fx Fartmålerne er et eksempel på, hvordan man kan bruge feedback til at nudge bilister til at sætte farten ned, ved at gøre opmærksom på, hvor hurtigt der køres.

2. Forudse

Det er vigtigt at tænke i, hvorfor man kan glemme at have en vandflaske på sig eller kan komme til at shoppe nyt tøj. Ved at forudse hvorfor, kan man bedre imødekomme.

Fx Man kan komme til at glemme aftaler hos tandlægen. Modtager man en påmindelse på sms dagen før, får det flere til huske at møde op.

3. Giv gode forslag

Vi påvirkes bedre af et høfligt forslag og positive ord end advarelstegn, trusler og forventninger.

Fx På den Københavnske skraldespand hvor der står: "Giv din pant videre" i stedet for: "Stil panten her!" og "Ren kærlighed til København" i stedet for: "Smid nu dit affald i skraldespanden!

4. Gameifikation

Gør det sjovt at tage de rette valg. Gameifikation er at tilføre spilelementer til ting og aktiviteter, som ses i spil fx highscore eller lyde.

Fx Kahoot har gjort det sjovt at tage en test med lyde, tid og konkurrence.