Spørgsmål og svar - Skoler og dagtilbud

Her finder du svar på de oftest stillede spørgsmål, når du opretter din egen affaldsindsamling.
  • HVAD ER ET AFFALDSFRIT DANMARK?

      Et affaldsfrit samfund er et samfund, hvor ressourcerne cirkulerer i lukkede kredsløb. Derfor kalder man det også en fuld cirkulær økonomi. Når vi taler om et affaldsfrit samfund i 2050, så betyder det, at det vi producerer i 2050, ikke må ende som affald igen. Der vil stadig være materialer, f.eks. indlejret i vores bygningsmasse, som er bygget i en anden tid, og som kan indeholde skadelig kemi eller andet, som gør, at det ikke kan recirkuleres, men de nye materialer og produkter, som vi sætter på markedet i 2050, må ikke ende som affald igen.

  • HVORFOR ER DET ET PROBLEM MED HENKASTET AFFALD?

      Det er på flere måder problematisk, når emballage bliver smidt på jorden:

      Ofte består engangsemballagen af plast, som med tiden bliver nedbrudt til mikroplast, der kan påvirke miljøet, dyrelivet og vores egen sundhed blandt andet gennem vores drikkevand.

      Der er også risiko for, at dyr kommer til at spise eller sidde fast i det. Hvis dyrene forveksler vores affald med mad, kan de dø af sult.

      Det er et forfærdeligt ressourcespild, når emballage bliver brugt en enkelt gang for så at havne i naturen (eller i forbrændingen).

  • HVAD ER ÅRETS FOKUS – OG HVORFOR?

      Årets fokus til 2025 er under udarbejdelse.

  • HVORNÅR SKAL JEG SENEST TILMELDE MIN SKOLE ELLER DAGTILBUD, FOR AT FÅ TILSENDT EN DELTAGERPAKKE?

      Hvis I ønsker vores deltagerpakke tilsendt, skal I senest oprette jeres indsamling den 24. marts. Hvis I ikke ønsker deltagerpakke, kan I oprette en indsamling helt frem til der hvor I afholder jeres indsamling.

  • HVAD ER DER I DELTAGERPAKKEN?

      Under udarbejdelse.

  • HVOR SKAL VI SAMLE IND?

      I bestemmer helt selv, hvor I samler ind. For nogle vil det være naturligt at gå langs stranden, for andre i en skov eller langs en vej, hvor grøftekanten er fuld af affald. Det kan også være i byens park eller på de grønne områder. Meget affald ligger og flyder langs med vejene. Men det er altid farligt at færdes ved trafikken. Vælg derfor et område, der er hensigtsmæssigt for jeres deltagere og husk at tage højde for trafiksikkerheden, hvis I færdes ved vejene.

  • HVAD GØR JEG MED DET INDSAMLEDE AFFALD?

      Der er flere muligheder:

    • Kontakt din kommune, for at høre om I evt. kan lave en aftale om afhentning af jeres affald
    • Kontakt jeres lokale affaldsselskab eller genbrugsstation for at finde ud af, hvordan du nemmest kan sortere/aflevere affaldet
    • Mange kommuner har en koordinator inden for området. Tjek vores kommuneliste, for at se om din kommune har meldt en særlig ordning ind. Du finder kommunelisten her


      • Mange kommuner og affaldsselskaber er gode til at hjælpe i forbindelse med Affaldsindsamlingen.

      Dernæst bliver vi meget glade, hvis I vil opgøre jeres resultat og indtaste det her. Sidste frist for registrering af dit affald er den 22. april kl. 9.00.

  • HVAD SKAL REGISTRERES?

      Under udarbejdelse.

  • JEG HAR IKKE MULIGHED FOR AT VEJE AFFALDET - HVAD GØR JEG?

      Hvis I ikke kan veje affaldet, kan I skønne resultatet ud fra følgende:

      En fyldt voksensæk vejer i gennemsnit 10 kg.
      En fyldt børnesæk vejer i gennemsnit 5kg.

  • ER DER RETNINGSLINJER FOR, HVAD VI SKAL SAMLE OP I NATUREN - OG ER DER NOGET, VI IKKE SKAL SAMLE?

      I princippet skal I forsøge at fjerne alt det, der ikke hører hjemme i naturen. Der er dog undtagelser, som I af sikkerhedsmæssige årsager ikke skal røre ved - det gælder fyrværkeri og kanyler samt døde dyr og andet organisk affald. Vi anbefaler, at alle der samler ind bruger handsker.

      Nikotinposer, som er et af årets fokusområder, kan man samle op, hvis man ønsker det. Hvis ikke, er det rigeligt at angive, at man har fundet nikotinposer på sin indsamling, når I foretager jeres registrering.

      Du kan registrere dit affald frem til den 22. april kl. 9.00 her

  • VI HAR IKKE MULIGHED FOR AT HOLDE EN AFFALDSINDSAMLING I UGE 14. KAN JEG GODT AFHOLDE EN INDSAMLING EFTERFØLGENDE? (OG STADIG FÅ DELTAGERPAKKE?)

      Ja, det kan du sagtens. Opret din indsamling her så får du tilsendt en deltagerpakke og kan bruge den, når det passer ind.

Er du privat arrangør?

Centrale fakta

  1. Knap halvdelen af den CO2, vi på verdensplan udleder, stammer fra vores produktion og forbrug. Det betyder, at knap halvdelen af vores CO2-udledninger skal løses ved omstilling til cirkulær økonomi (Kilde: EllenMcArthur).
  2. Verdensmål 12 om ansvarlig produktion er det mål, Danmark klarer sig absolut dårligst på. Verdensmålet fastsætter blandt andet, at Danmark inden 2030 skal have sin affaldsgenerering væsentligt reduceret gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug. (Kilde: FN).
  3. Hvert år i marts har vi i Danmark opbrugt den andel af naturens ressourcer, som burde række til et helt år. (Kilde: The Footprint Network).
  4. Danskerne køber mere og mere take-away. Og med det øgede forbrug af take-away følger et stort forbrug af engangsemballage og engangsservice. Ser man på danskernes samlede forbrug af engangsservice, viser en opgørelse fra Miljøstyrelsen, at der hvert år bruges 300 millioner engangsplastikkrus og 150 millioner fødevarebokse til mad. (Kilde: MST).
  5. Både i Danmark og resten af verden stiger forbruget af engangsemballage, herunder take-away. (Kilde: MST).
  6. Den globale produktion af plastik udleder i dag mere CO2 end den samlede globale luftfart (Kilde: Videnskabelig rapport).
  7. Hvis plastik var et land, så ville det være den 5. største udleder af CO2.
  8. 40 % af al plastik der produceres, anvendes til emballager, og det anslås, at 95 % af værdien af plastemballager går tabt efter kun én forbrugscyklus (Kilde: Dakofa).
  9. Mindst 10 mio. ton. Så meget plastik bliver der udledt i verdenshavene hvert eneste år. Det svarer til en lastbil fyldt med plastik, der tømmes ud i havene hvert minut! (Kilde: EllenMcArthur).
  10. Næsten 50 % af alt menneskeskabt affald i verdenshavene er plastikemballage til to-go føde- og drikkevarer. Kilde: Videnskabelig rapport).

Sådan løser vi affaldsproblemet og får et Danmark fri for affald

Løsningen på affaldsproblemet er en helt anden model for vores forbrug og produktion. I dag har vi en såkaldt lineær økonomi, hvor vi først udvinder ressourcer – for eksempel ved at grave dem op fra jorden.

Så producerer vi et produkt ud af ressourcerne, vi forbruger produktet, og til sidst smider vi det ud. Den måde at forbruge på, gør, at vi bruger langt flere naturressourcer, end vores klode kan holde til.

Udvinding og forarbejdning af netop naturressourcer er skyld i knap 50 procent af den globale udledning af drivhusgasser – og i over 90 % af det globale tab af biodiversitet. Derfor er vi nødt til at gøre noget andet – og det er at skabe en cirkulær økonomi. I en fuldt cirkulær økonomi er ressourcerne i et kredsløb – så affald findes slet ikke.

For eksempel kan din take-away emballage produceres i et mere holdbart materiale, så den kan afleveres tilbage, vaskes og bruges igen og igen. Så bliver den ikke til affald efter at have været brugt én enkelt gang, og du smider den ikke i naturen, fordi du har betalt pant for den, og den har en værdi. Og når den så, efter lang tids brug, er blevet slidt, så kan den smeltes om til en ny kop eller take-away boks igen.

Når vi genbruger og genanvender alle materialer på højt niveau, vil der være langt mindre behov for at udvinde nye ressourcer fra naturen. Ressourcerne bliver ved med at indgå i et cirkulært kredsløb, og på den måde giver vi naturen fred for udvindingsaktiviteter og affald.

Hvis vi ultimativt kan få alle vores ressourcer til at indgå i et kredsløb, så er det faktisk løsningen på problemet med affald i naturen i Danmark. Og så kan vi måske om nogle år mødes til Affaldsindsamlingen, have en dejlig dag sammen og komme hjem med halvtomme affaldsposer.

I Danmarks Naturfredningsforening har vi en vision om, at Danmark bliver et affaldsfrit samfund senest i 2050.

5 centrale løsninger på affaldsproblemet:

  1. Nye produkter skal designes, så de holder længere og er lette at reparere, genbruge eller genanvende.
  2. Vi skal fremme en reparations-kultur, genbrugsplatforme og deleøkonomi.
  3. Virksomhederne skal i højere grad have ansvar for deres produkter i hele produktets levetid – det skal få dem til at producere produkter af bedre kvalitet, som holder længere og som bedre kan genbruges og genanvendes.
  4. Vi skal blive bedre til at sortere vores affald, så det kan genanvendes – gerne på højt niveau, så vi undgår downcycling.
  5. Vi skal have pant eller retursystemer for blandt andet takeaway-emballager og -kopper.
  6. Politikerne bør sætte kvantitative reduktionsmål for affald og lave en national strategi for affaldsforebyggelse, så vi kan få knækket den stigende affaldskurve.