• HVAD ER AFFALDSINDSAMLINGEN?

      Siden 2006 har Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling fået op mod 200.000 danskere ud at samle affald i naturen. Hovedformålet med Affaldsindsamlingen er at gøre opmærksom på et kæmpe problem: Danmark producerer alt for meget affald, og derfor ender flere hundrede tons affald hvert år i naturen.

      Danskerne et af de folkefærd i Europa, der, ifølge Eurostat, producerer mest affald pr. indbygger. Det er måske en af årsagerne til, at affald i naturen er et udbredt problem herhjemme. Dåser, cigaretskod, mundbind, plastikflasker og diverse take away-emballager havner langs motorveje og cykelstier, flyder ved busstoppesteder og på togstationer og langs stier i parker og skove. Problemet med henkastet affald i naturen er svært at komme til livs, også selvom syv ud af ti danskere mener, at det er forkert at smide affald fra sig.

      Med Affaldsindsamlingen fjerner vi affaldet fra naturen, og vi har taget et vigtigt første skridt til et renere Danmark. Vi har sikret, at affaldet ikke ender i maverne på vores vilde dyr eller blæser ud i havet og ender med at bidrage til plastiksuppe og dødsfælder, eller at det forurener vores vandmiljø, f.eks. når affald nedbrydes til mikroplast.

      Men vores mål er et Danmark helt fri for affald. Vi drømmer om at afholde en affaldsindsamling, hvor vi må lede forgæves efter affald i naturen og byerne, fordi produkterne i stedet indgår i et cirkulært kredsløb og dermed ikke bliver til affald i første omgang – til glæde for vores natur, miljø og klima.

  • I TALER OM ET AFFALDSFRIT DANMARK. HVORDAN DEFINERER I DET?

      Et affaldsfrit samfund er et samfund, hvor ressourcerne cirkulerer i lukkede kredsløb. Derfor kalder man det også en fuld cirkulær økonomi. Når vi taler om et affaldsfrit samfund i 2050, så betyder det, at det vi producerer i 2050, ikke må ende som affald igen. Der vil stadig være materialer, f.eks. indlejret i vores bygningsmasse, som er bygget i en anden tid, og som kan indeholde skadelig kemi eller andet, som gør, at det ikke kan recirkuleres, men de nye materialer og produkter, som vi sætter på markedet i 2050, må ikke ende som affald igen.

  • HVORFOR ER DET ET PROBLEM MED HENKASTET AFFALD?

      Det er på flere måder problematisk, når emballage bliver smidt på jorden:

      Ofte består engangsemballagen af plast, som med tiden bliver nedbrudt til mikroplast, der kan påvirke miljøet, dyrelivet og vores egen sundhed blandt andet gennem vores drikkevand.

      Der er også risiko for, at dyr kommer til at spise eller sidde fast i det. Hvis dyrene forveksler vores affald med mad, kan de dø af sult.

      Det er et forfærdeligt ressourcespild, når emballage bliver brugt en enkelt gang for så at havne i naturen (eller i forbrændingen).

  • HVAD ER ÅRETS FOKUS – OG HVORFOR?

      Igen i 2023 sætter vi fokus på engangsemballage, fordi det er noget af det vi finder mest af gennem vores indsamlinger. Og dernæst fordi:

    • Ved at droppe engangsemballage, kan den enkelte nemt gøre noget for at hjælpe klimaet
    • Godt eksempel på den ’brug og smid væk’-kultur, vi skal til livs
    • Masser af alternativer – f.eks. genopfyldelige kaffekopper, drikkedunke og indkøbsnet


    • Engangsemballagen er det første skridt i opgøret med ’brug og smid væk’-kulturen.

      Konkrete tal på emballage:

    • Vores emballageforbrug er stigende. Brugen af plaststikemballage i Danmark er steget med 30 % over den senest opgjorte 5-års periode (Kilde: MST). Med bl.a. stigende take-away-forbrug og e-handel forventes forbruget at stige yderligere.
    • I Danmark bruger vi hvert år ca. 300 millioner engangsplastikkrus og 150 millioner engangsfødevarebokse til blandt andet take-away. Det er tal fra 2018 (Kilde: MST). Med Corona er forbruget kun gået én vej – og det er opad.
  • HVORDAN OPRETTER JEG EN INDSAMLING?

      Det gør du her på hjemmesiden på siden ’Opret Indsamling’. Du kan oprette dig som privatperson, forening, virksomhed, dagtilbud, skole, høj-efterskole/HF/gymnasier eller kommune. Det er vigtigt, at du opretter i den korrekte kategori. Du kan gå direkte videre til din oprettelse her

      Som arrangør, kan det være en god idé at markedsføre din indsamling lokalt, så der kommer flere indsamlere. Find inspiration her.

      Med dit bidrag, er du med til at præge vores politiske arbejde og det pres vi lægger på politikerne. Efter din indsamling opfordres du til at registrere dit affald. Din registrering er afgørende for vores videre arbejde. Hver en registrering er vigtig. Bemærk at Affaldsindsamlingen 2023 bliver afholdt i uge 12 fra den 20. - 26. marts. Vi har frist for oprettelse af indsamlinger den 1. marts, hvis du ønsker affaldssække tilsendt. Og sidste frist for registrering af dit affald er den 3. april kl. 9.00. Du kan registrere dit affald her.

  • HVORNÅR SKAL JEG SENEST OPRETTE MIN INDSAMLING FOR AT FÅ TILSENDT EN DELTAGERPAKKE?

      Sidste frist for oprettelse/tilmelding er den 1. marts, hvis du ønsker at modtage sække til din indsamling.

  • HVAD ER DER I PAKKEN?

      Når du er tilmeldt Affaldsindsamlingen som skole eller dagtilbud, får du tilsendt en pakke som indeholder de sække, som du noterer ved oprettelse / tilmelding, opdelt med børne- og voksensække.

      Fra hjemmesiden kan du downloade plakater og skabelon til pressemeddelelse, så du kan markedsføre din indsamling. Find plakaterne her.

      Du kan finder materialer og inspiration til din undervisning på læringsportalen.

  • HVOR SKAL VI SAMLE IND?

      I bestemmer helt selv, hvor I samler ind. For nogle vil det være naturligt at gå langs stranden, for andre i en skov eller langs en vej, hvor grøftekanten er fuld af affald. Det kan også være i byens park eller på de grønne områder. Meget affald ligger og flyder langs med vejene. Men det er altid farligt at færdes ved trafikken. Vælg derfor et område, der er hensigtsmæssigt for jeres deltagere og husk at tage højde for trafiksikkerheden, hvis I færdes ved vejene.

  • HVAD GØR JEG MED DET INDSAMLEDE AFFALD?

      Der er flere muligheder:

    • Kontakt din kommune, for at høre om I evt. kan lave en aftale om afhentning af jeres affald
    • Kontakt jeres lokale affaldsselskab eller genbrugsstation for at finde ud af, hvordan du nemmest kan sortere/aflevere affaldet
    • Mange kommuner har en koordinator inden for området. Tjek vores kommuneliste, for at se om din kommune har meldt en særlig ordning ind. Du finder kommunelisten her


    • Mange kommuner og affaldsselskaber er gode til at hjælpe i forbindelse med Affaldsindsamlingen.

      Dernæst bliver vi meget glade, hvis I vil opgøre jeres resultat og indtaste det her. Sidste frist for registrering af dit affald er den 3. april kl. 9.00.

  • HVOR SKAL VI INDTASTE RESULTATET?

      Du skal indtaste dit resultat her,. Sidste frist for registrering er den 3. april kl. 9.00.

      Det er nemt at indtaste resultaterne direkte på siden, og du kan se alle resultaterne med det samme. Når du har registreret jeres resultat, er I med i det samlede landsresultat, og jeres anstrengelser nytter endnu mere!

      Resultater for 2023 kan indsatses frem til den 3. april kl. 9.00.

  • HVAD SKAL REGISTRERES?

      Vi vil meget gerne have følgende affald registreret!

    • Antal kilo affald
    • Antal stykker engangsemballage, fx kopper, takeaway affald, slikpapir, chipsposer, cigaretpakker
    • Antal stykker engangskopper (særskilt fokusområde)
    • Antal dåser med pant
    • Antal dåser uden pant
    • Affaldet registreres her. Sidste frist for registrering er den 3. april kl. 9.00.

  • JEG HAR IKKE MULIGHED FOR AT VEJE AFFALDET - HVAD GØR JEG?

      Hvis I ikke kan veje affaldet, kan I skønne resultatet ud fra følgende:

      En fyldt voksensæk vejer i gennemsnit 10 kg.
      En fyldt børnesæk vejer i gennemsnit 5kg.

  • ER DER RETNINGSLINJER FOR, HVAD VI SKAL SAMLE OP I NATUREN - OG ER DER NOGET, VI IKKE SKAL SAMLE?

      I princippet skal I forsøge at fjerne alt det, der ikke hører hjemme i naturen. Der er dog undtagelser, som I af sikkerhedsmæssige årsager ikke skal røre ved - det gælder fyrværkeri og kanyler samt døde dyr og andet organisk affald. Vi anbefaler, at alle der samler ind bruger handsker.

  • HVAD ER #AFFALDSINDSAMLINGEN?

      Vi bliver rigtig glade, hvis I vil dele jeres gode billeder fra Affaldsindsamlingen på Instagram via hashtagget #affaldsindsamlingen.

      I kan også melde jer ind i Affaldsindsamlingens officielle Facebook-gruppe her.

Centrale fakta

  1. Knap halvdelen af den CO2, vi på verdensplan udleder, stammer fra vores produktion og forbrug. Det betyder, at knap halvdelen af vores CO2-udledninger skal løses ved omstilling til cirkulær økonomi (Kilde: EllenMcArthur).
  2. Verdensmål 12 om ansvarlig produktion er det mål, Danmark klarer sig absolut dårligst på. Verdensmålet fastsætter blandt andet, at Danmark inden 2030 skal have sin affaldsgenerering væsentligt reduceret gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug. (Kilde: FN).
  3. Hvert år i marts har vi i Danmark opbrugt den andel af naturens ressourcer, som burde række til et helt år. (Kilde: The Footprint Network).
  4. Danskerne køber mere og mere take-away. Og med det øgede forbrug af take-away følger et stort forbrug af engangsemballage og engangsservice. Ser man på danskernes samlede forbrug af engangsservice, viser en opgørelse fra Miljøstyrelsen, at der hvert år bruges 300 millioner engangsplastikkrus og 150 millioner fødevarebokse til mad. (Kilde: MST).
  5. Både i Danmark og resten af verden stiger forbruget af engangsemballage, herunder take-away. (Kilde: MST).
  6. Den globale produktion af plastik udleder i dag mere CO2 end den samlede globale luftfart (Kilde: Videnskabelig rapport).
  7. Hvis plastik var et land, så ville det være den 5. største udleder af CO2.
  8. 40 % af al plastik der produceres, anvendes til emballager, og det anslås, at 95 % af værdien af plastemballager går tabt efter kun én forbrugscyklus (Kilde: Dakofa).
  9. Mindst 10 mio. ton. Så meget plastik bliver der udledt i verdenshavene hvert eneste år. Det svarer til en lastbil fyldt med plastik, der tømmes ud i havene hvert minut! (Kilde: EllenMcArthur).
  10. Næsten 50 % af alt menneskeskabt affald i verdenshavene er plastikemballage til to-go føde- og drikkevarer. Kilde: Videnskabelig rapport).

Sådan løser vi affaldsproblemet og får et Danmark fri for affald

Løsningen på affaldsproblemet er en helt anden model for vores forbrug og produktion. I dag har vi en såkaldt lineær økonomi, hvor vi først udvinder ressourcer – for eksempel ved at grave dem op fra jorden.

Så producerer vi et produkt ud af ressourcerne, vi forbruger produktet, og til sidst smider vi det ud. Den måde at forbruge på, gør, at vi bruger langt flere naturressourcer, end vores klode kan holde til.

Udvinding og forarbejdning af netop naturressourcer er skyld i knap 50 procent af den globale udledning af drivhusgasser – og i over 90 % af det globale tab af biodiversitet. Derfor er vi nødt til at gøre noget andet – og det er at skabe en cirkulær økonomi. I en fuldt cirkulær økonomi er ressourcerne i et kredsløb – så affald findes slet ikke.

For eksempel kan din take-away emballage produceres i et mere holdbart materiale, så den kan afleveres tilbage, vaskes og bruges igen og igen. Så bliver den ikke til affald efter at have været brugt én enkelt gang, og du smider den ikke i naturen, fordi du har betalt pant for den, og den har en værdi. Og når den så, efter lang tids brug, er blevet slidt, så kan den smeltes om til en ny kop eller take-away boks igen.

Når vi genbruger og genanvender alle materialer på højt niveau, vil der være langt mindre behov for at udvinde nye ressourcer fra naturen. Ressourcerne bliver ved med at indgå i et cirkulært kredsløb, og på den måde giver vi naturen fred for udvindingsaktiviteter og affald.

Hvis vi ultimativt kan få alle vores ressourcer til at indgå i et kredsløb, så er det faktisk løsningen på problemet med affald i naturen i Danmark. Og så kan vi måske om nogle år mødes til Affaldsindsamlingen, have en dejlig dag sammen og komme hjem med halvtomme affaldsposer.

I Danmarks Naturfredningsforening har vi en vision om, at Danmark bliver et affaldsfrit samfund senest i 2050.

5 centrale løsninger på affaldsproblemet:

  1. Nye produkter skal designes, så de holder længere og er lette at reparere, genbruge eller genanvende.
  2. Vi skal fremme en reparations-kultur, genbrugsplatforme og deleøkonomi.
  3. Virksomhederne skal i højere grad have ansvar for deres produkter i hele produktets levetid – det skal få dem til at producere produkter af bedre kvalitet, som holder længere og som bedre kan genbruges og genanvendes.
  4. Vi skal blive bedre til at sortere vores affald, så det kan genanvendes – gerne på højt niveau, så vi undgår downcycling.
  5. Vi skal have pant eller retursystemer for blandt andet takeaway-emballager og -kopper.
  6. Politikerne bør sætte kvantitative reduktionsmål for affald og lave en national strategi for affaldsforebyggelse, så vi kan få knækket den stigende affaldskurve.