Noder

Noderne er ikke rigtige noder, men farvekoder.

På hver takt er det enten de børn på blå-, grøn-, gul- eller rød- børnegruppe, der spiller.

Har I en projektor, kan I vise noderne i stort, ellers anbefaler vi at noderne printes på A3.

Nodearkene

Nodearket har "noder" i 4 forskellige farver. Her kan man dele børnene op i farvegrupper (rød, gul, lilla og grøn). Børnene behøver ikke bestemte instrumenter i gruppen, de kan alle sagtens være forskellige. Når gruppens farve er på nodearket, spiller de til takten. Sådan kommer de forskellige grupper til at spille, når de når til deres farve på nodearket.

Nodearkene til ”Mariehønen Evigglad” og ”Jeg ved en lærkerede” er til sjov og spas med instrumenterne og en guide til, hvordan børnene kan samarbejde om at spille musik sammen.

Vis instrumenterne i farve

For at gøre det lettere for børnene at holde overblik over, hvem der skal spille hvilke farver, kan disse instrumenter i de 4 farver udprintes. Hæng instrumenterne op i de farver i har valgt, børnene skal spille i, så de lettere kan huske, hvilken farve de er.

Alle instrumenterne er illustreret i forskellige farver, så man selv kan sætte sangen op med de instrumenter, man har lyst til at bruge. Fx kunne man sætte billedet op med en rød guitar, gul trompet, grøn mundharmonika og lilla rasleæg. Farven på noden betyder nu, hvilket instrumenter, der skal spilles på.

Her kan man med fordel dele børnene op i grupper, så hver gruppe har et specifikt instrument. Her kan gruppen så spille samtidig på deres instrument, når de når til deres farve på nodearket.


Genbrug eller sorter

De hjemmelavede instrumenter kan bruges til mange forskellige ting. I kan evt. skabe en tradition, hvor børnene finder deres hjemmelavede instrument frem, når der synges fødselsdagssang.

Hvis I ikke vil bruge instrumenterne længere, og børnene ikke vil have dem med hjem - husk at affaldssortere materialerne.