FØR INDSAMLINGEN

  • Overvej hvor indsamlingen skal foregå. Tænk i strand, skovområde, grøftekanter eller måske et område, som du mener trænger til en kærlig hånd. Skal indsamlingen være åben for deltagere udefra eller er det et privat arrangement?

  • Opret din indsamling senest d. 8. marts 2023.
  • Reklamér og annoncér for din indsamling - du kan finde hjælp ved at klikke på nedenstående knap. her er en skabelon til pressemeddelelse og plakat til print.

  • Senest ugen før Affaldsindsamlingen modtager du din deltagerpakke med affaldsposer. Du er nu klar til at holde din indsamling!

SELVE INDSAMLINGEN

  • På selve dagen for Affaldsindsamlingen er du vært for din indsamling. Mød op på det aftalte mødested og tag imod de indsamlere, der dukker op. Måske starter i dagen med en kop kaffe.

  • I bestemmer selv, hvor I samler ind, om I deler jer op, og hvor lang tid I bruger.

  • Har I mulighed for det, så sortér meget gerne affaldet. I kan med fordel grovsortere løbende - fx plastik, metal, glas og restaffald. Det hjælper jer både, når I bagefter skal tælle dåser og plastik, men også på genbrugsstationen.

billede af logo

EFTER INDSAMLINGEN

Aflevering af affald på genbrugsstationen
Til slut skal affaldet afleveres på genbrugsstationen. Kontakt evt. på forhånd kommunen eller affaldsselskabet for at høre, hvordan du nemmest afleverer affaldet - nogle kommuner yder nemlig en ekstra service ifm. Affaldsindsamlingen ved fx at afhente affald på visse steder i kommunen.

Du kan også tjekke kommunelisten. Flere kommuner har give information om hvordan de arbejder med affaldsindsamlingen

Registrering af affald
Vi håber også, at I vil hjælpe med at registrere jeres indsamlede affald.

Vi kæmper for et affaldsfrit samfund senest i 2050. Det kræver bl.a. at politikerne sætter mål for mindre affald og mere genbrug. Alle registreringer er derfor vigtige, så vi sammen kan sætte ekstra fokus på affaldsudfordringen over for vores politikere. Optællingen i år er opdelt i følgende kategori:

  • Kg affald
  • Antal stykker engangsemballage, fx kopper, takeaway affald, slikpapir, chipsposer, cigaretpakker
  • Antal dåser

Vi lukker for registrering den 3. april kl. 9.00.

Har du spørgsmål?