Når du skal arrangere en affaldsindsamling

  • Overvej hvor indsamlingen skal foregå. Tænk i strand, skovområde, grøftekanter eller måske et område, som du mener trænger til en kærlig hånd. Skal indsamlingen være åben for deltagere udefra eller er det et privat arrangement?

  • Opret din indsamling senest d. 3. april her.

  • Reklamér og annoncér for din indsamling ved hjælp af materialer fra vores online presserum. Her er flyers til print, pressetekst til medier, samt andet, der kan tilpasses din indsamling.

  • Senest ugen før Affaldsindsamlingen modtager du din deltagerpakke med affaldssække og forskellige synlighedsmaterialer. Du er nu klar til at holde din indsamling!

  • Husk at have i baghovedet, at der i Affaldsindsamlingen er særligt fokus på indsamling af dåser. Sortér dem i poser for sig selv, når I samler affald, da affald og dåser registreres separat, når jeres resultatet skal indtastes.

Efter Affaldsindsamlingen

  • Aflever og sortér det indsamlede affald på en genbrugsstation. Husk at veje affaldet, så I kan indregistrere jeres resultat hos os! Vi vil gerne vide, hvor mange kilo affald I har fundet samt hvor mange dåser, I har fundet - husk at tæl dåser med pant og dåser uden pant separat.

  • Registrer det indsamlede affald på affaldsindsamlingen.dk/arets-resultater. Her indtastes antal kilo indsamlet affald, samt antal dåser med eller uden pant. I må meget gerne registrere jeres resultater så hurtigt som muligt - så kan vi nemlig være på pletten med det landsdækkende resultat kort efter indsamlingen!

Søger du yderligere informationer, så tag et kig i vores FAQ.